logo-e1642433261513

Vinding – Mølholm

Lokalhistoriske forening og Arkiv

Beretning 2024

                                                                                            Bestyrelsens beretning for 2024

Så er der atter gået et år, siden vi sidst har haft generalforsamling.

 I 2024 har vi haft følgende arrangementer:

6. – 2.   Foredrag om  De Kellerske Anstalte ved Jens Eskildsen. 55 deltagere

11. – 3. Generalforsamling. Bagefter fortalte Steen Dybdal om gårdene i Vinding.   65 deltagere              

29. – 5. Gåtur ved Stampevej v/ Ole. 46 deltagere

22. – 8. Udflugt til Fyn blev aflyst grundet royalt besøg i Vejle

17. – 9. Besøg på Konserveringscenter Vejle. 21 deltagere

1. – 10. Pensioneret kriminalassistent og lokalpolitiker

             Tom Skovgaard fortalte Røverhistorier. 51 deltagere 

2. – 11.  Peter Skov Nielsen fortalte

              Posthistorier fra Vejle  og Omegn med fokus på området Vinding – Mølholm 

              51 deltagere                 

I arrangementerne har i alt 289 personer deltaget                                                                                         

Konstituering efter generalforsamling 2024

Mig (Svenn) som formand, Anne Marie som sekretær, Find som kasserer, Inge som referent, Steen som altmuligmand, Mogens Peter som suppleant. Ole deltager i bestyrelsesmøderne som arkivleder – redaktør og rådgiver.

 Medlemstallet er desværre nedadgående vi er — husstands medlemmer og — enkelt medlemmer. I alt 199 medlemmer.

 Arkivet har 4 ansatte: Anne-Marie, Helen, Svend Erik med Ole som leder. Ole har flere tillidsposter indenfor arkivarbejdet. 

 Vi tilser og vedligeholder Mindesmærket for Arnold Jørgensen

Steen holder opsyn med mindesmærket.

Anne Marie har ansvaret for lokalerne på Vindingvej.

Thorkild er webmaster og holder vores IT systemer og hjemmeside kørende og opdaterede.

Medlemsbladet er udkommet med 4 numre, med mange spændende fotos, artikler og historier, alt sammen udarbejdet af vores flittige redaktør Ole. 

 Bestyrelsen stræber at afholde nogle spændende møder, arrangementer, udgive bladet, drive arkiv og synliggøre vores forening.

Lige nu arbejder vi på en tur til Vejle Brand den 7. maj (begrænset antal deltagere) Vi arbejder også på en gåtur i Vest Byen den 27. maj. Og endelig arbejder vi på en tur til Fyn den 21. august med besøg på Hørmuseet m.m. med spisning på Vissenbjerg kro. Vi prøver at holde prisen nede på 500 kr. Anne Marie er god til at forhandle priser.

Tak til alle, der bidrager med det praktiske arbejde, og til dem der gør et godt stykke arbejde for foreningen. Vi takker også Vejle Stadsarkiv og Vejle Kommune for den hjælp og opbakning de yder til vores forening.

Vi vil også takke medlemmerne for at støtte os, ved at møde talrigt op til vores arrangementer.

Jeg vil også takke de øvrige bestyrelsesmedlemmer og Ole for det gode og altid konstruktive arbejde i bestyrelsen.

Tak for ordet.